Den grønne omstilling indebærer en omlægning fra drivhusgasser til andre mere eksplosive gasser eller anlægstyper. Det indebærer krav til beskyttelse af de personer der opbygger, monterer og servicerer anlæg, som nu indeholder eksplosive HC gasser, biogasanlæg eller eksplosive støvforekomster, medfører et behov for at kunne udføre arbejdet sikkert for mennesker miljø og ejendom i eksplosive områder. På dette kursus lærer du, at arbejde sikkert med elektrisk materiel og udføre kabling ind og ud af ATEX-zone med tilhørende elektriske barrierer i ATEX-områderne 1, 2, 21, 22
Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for at kunne udføre el-teknisk arbejde sikkert i områder med en potentielt eksplosionsfarlig blanding af atmosfærisk luft, gasser eller støv, eller en hybrid heraf.
Beskrivelse:
Efter kurset kan deltageren udføre arbejde med elektriske installationer i en ATEX-zone bestående af gas, støv eller en hybrid heraf, klassificeret som Zone 1, 2 ,21, 22, sikkert for mennesker miljø og ejendom. Det betyder:
Deltageren kan forstå en ATEX APV og arbejde i henhold til den før arbejdet i en ATEX-zone påbegyndes.
Deltageren kan vælge håndværktøj og elektrisk hjælpeudstyr til brug i en ATEX-zone.
Deltageren kan udføre signalkabling ind og ud af ATEX-zoner, samt vælge og montere elektriske barrierer mellem ATEX-zone og sikkert område.
Deltageren kan udføre effektkabling ind i og ud af område med ATEX-zone og sikkert område, samt vedligeholde og validere udligningsforbindelser.