Intelligente bygningsinstallationer

Intelligente bygningsinstallationer

CTS-anlæg og BMS - systemkendskab

Kort fortalt

CTS (Central Tilstandsstyring) og BMS (Building Management Systems) er samlende termer for digitale styringer, der kan koordinere en bygnings forskelligartede energiforbrug såsom belysning, ventilation og opvarmning og medvirke til en optimering af energiforbruget.I den grønne omstilling bliver der endnu mere brug for intelligent styring af bygningers energiforbrug både på de individuelle anlæg og af flere sammenkoblede installationer som CTS-anlæg og BMS-systemer. På kurset lærer du at tilslutte sensorer og aktuatorer på et CTS-anlæg samt at vejlede om Building Management Systemer (BMS).Søgeord: Aktuatorer, sensorer, grøn omstilling, energibesparelse, digital styringsenhed

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt på dette kursus.
Få besked, når der oprettes nye hold
Tilmeld dig kursusagenten, så får du en e-mail, når der oprettes nye hold på dette kursus (når du udfylder formularen, giver du tilladelse til, at vi må sende dig kursusagent-mails). Vil du også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så sæt hak nedenfor.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
CTS-anlæg og BMS - systemkendskab
Info om fag
48948 - CTS-anlæg og BMS - systemkendskab

Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer inden for CTS-anlæg og BMS.

Beskrivelse: Efter kurset kan deltageren tilslutte sensorer og aktuatorer på et CTS-anlæg, samt vejlede om Building Management Systemer (BMS). Det betyder:
Deltageren kender opbygningen af CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) samt gældende regler og normer for placering og tilslutning af sensorer og aktuatorer til et CTS-anlæg.
Deltageren udvælger, placerer og tilslutter sensorer og aktuatorer som aktive komponenter til et CTS-anlæg til varme og ventilation.
Deltageren ved, hvordan et CTS-anlægs enheder er forbundet og kommunikerer. Deltageren dokumenterer og kvalitetssikrer eget arbejde. Deltageren har kendskab til sammenhængen mellem CTS og BMS (building management system) og muligheden for at optimere ved at integrere med andre systemer.

Deltageren vejleder kunder om opbygning af et Building Management System (BMS) med Intelligente bygningsinstallationer, CTS-anlæg og HVAC.
Deltageren vejleder kunder om de energibesparende tiltag og tilbagebetalingstider, der opnås indenfor anlæg med varme, ventilation og aircondition (HVAC-anlæg) samt lysstyringsanlæg.

Fagnummer: 48948 CTS-anlæg og BMS - systemkendskab Varighed: 3 dage Pris, AMU-målgruppe: DKK 642,00 Pris, uden for AMU-målgruppe: DKK 2.670,95