
Du får kendskab til dyrevelfærdsloven og de tilhørende bekendtgørelser vedrørende dyrevelfærd. Du lærer at lave en dyrevelfærdsvurdering med udgangspunkt i dyrs adfærdsmæssige, fysiologiske og sundhedsmæssige behov. Du lærer om dyrs følsomhed overfor miljøpåvirkninger og stress, og at kunne genkende, forebygge og afhjælpe uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger og stress.
Målgruppe: Målgruppe:Uddannelsen henvender sig til personer, der arbejder med pasning af dyr i zoologiske haver, dyrehandler, forsøgsdyrsstalde, heste mv.
Beskrivelse:
Deltageren kan ved hold og pasning af dyr anvende sin viden om dyrevelfærdsloven og de for dyreholdet tilhørende relevante bekendtgørelser vedrørende dyrevelfærd.
Deltageren kan lave en dyrevelfærdsvurdering af en dyrebesætning.
Deltageren kan ved vurderingen af dyrs velfærd anvende sin viden om:
Dyrevelfærd som begreb
Dyrs adfærdsmæssige behov
Dyrs fysiologiske behov
Dyrs sundhedsmæssige behov
Deltageren kan anvende sin viden om dyrs følsomhed over for miljøpåvirkninger og stress til at genkende situationer, hvor stress kan opstå samt genkende uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger, og kan handle derefter med forebyggelse og optimering for at sikre en bedre dyrevelfærd.