Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
Arbejde med affaldsfraktioner med fokus på grøn omstilling og bæredygtighed
Arbejde med affaldsfraktioner som sikrer størst mulig genbrug og genanvendelse ud fra en cirkulær tankegang
Arbejde med affaldsfraktioner som f.eks. beton, mineraluld, plast, stål, gips og tegl.
Vælge den optimale behandlingsform for fraktionen ud fra kendskab til de mulige behandlingsformer og under hensynet til økonomi, miljø, bæredygtighed og kvaliteten af slutproduktet
Arbejde med krav og regler om affaldssortering
Indrette byggepladsen således at affald sorteres korrekt
Tilrettelægge arbejdsprocesser der minimerer affald
Vurdere om restmaterialer kan genbruges/genanvendes
Udregne kostprisen for bortskaffelse af fagspecifikke affaldsfraktioner
Tage højde for fraktionsspecifikke arbejdsmiljøproblemer.
Afgrænse fraktionen ud fra oprindelse, farlige stoffer og kemisk sammensætning.
Udføre arbejdet efter gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt anvende anbefalede og lovpligtige hjælpe- og værnemidler
Kan anvende korrekte arbejdsteknikker
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Beskrivelse:
Deltageren kan medvirke til udvikling af et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø inden for eget jobområde på baggrund af viden om risikofaktorer.
Deltageren kan bidrage med forslag til at fremme et godt arbejdsmiljø fx i forbindelse med APV, årlig arbejdsmiljødrøftelse, arbejdsmiljørundering mv.
Deltageren kan indhente og anvende informationer, fx interne politikker og retningslinjer på arbejdspladsen, relevant lovgivning, vejledninger og materiale fra fx Arbejdstilsynet og Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA).
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Betjene minigravere og minilæssere i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder udførelse af normale graveopgaver (fx. ved nedgravning af ledninger i fortove, cykelstier og veje samt ved gravning af støberender og grøfteprofiler).
Anvende ekstraudstyr som f.eks. brydningsværktøj, fliseløfter, jordbor, kost til minigrave- og minilæssemaskine og anvende en arbejdscyklus og en graveteknik der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal.
Foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbog.
Inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.
Målgruppe: Arbejdsmarkedsuddannelsen henvender sig til ansatte på genbrugspladser.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
Vejlede brugerne af genbrugsstationerne om sorteringskriterierne for affaldet på den pågældende genbrugsplads ud fra viden om gældende regler og lovgivning om affaldsfraktionering, miljø og arbejdsmiljø.
Udføre deres arbejde på genbrugspladsen under hensyn til egen og andres sikkerhed og medvirke til forebyggelse at brugeres til skadekomst under ophold på pladsen.
Oplyse brugerne af genbrugspladserne om behandling/genanvendelse af affaldet ud fra viden om affaldsbehandlingen af de enkelte fraktionstyper.
Fremme borgernes forståelse for affaldssorteringens vigtighed og forklare sammenhængen imellem renhedskriterier og økonomi.
Målgruppe: Bygningshåndværkere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for området.
Beskrivelse:
Deltagerne kan anvende tidssvarende mobile IT-værktøjer i forbindelse med udførelsen af en byggesag på byggepladsen, herunder udføre arbejdet under hensyn til sikkerhed på byggepladsen og sikker håndtering af elektronisk data.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Beskrivelse:
Deltageren kan skelne mellem professionel serviceorienteret adfærd og mellem konfliktfremmende og -dæmpende adfærd og kan anvende dette gennem sin personlige fremtræden og adfærd i forbindelse med serviceydelser.
Endvidere kan deltageren anvende enkle teknikker til håndtering af konflikter med baggrund i forståelse af menneskers psykologiske spil og forskellige roller, herunder egne roller og adfærd i forhold til kolleger, ledelse samt brugere, som fx kunder, patienter, beboere m.v. Der ud over kan deltageren udvise forståelse for krisereaktioner.
Endelig kan deltageren anvende samtaleteknik og udvise forståelse for andres liv- og arbejds-situationer på en respektfuld måde og håndtere aggressive episoder på en hensigtsmæssig serviceorienteret og mindre konfrontativ måde.
Målgruppe: Kurset er udviklet til ikke faglærte og faglærte, som arbejder i virksomheder, der anvender teams.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Viden om, hvilke forhold der får teamet til at fungere optimalt.
Redskaber til at forbedre samarbejdet gennem teambuilding og til at udvikle teamet i fællesskab, fx samarbejdsøvelser, rolleprofiler, organisering i teamet, feedback og kommunikation samt opstilling af mål for teamet.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Medvirke til at forbedre det interne samarbejde i teams.
Medvirke til at samarbejdet sigter i mod teamets mål og resultater.