Individuel kompetencevurdering i AMU giver deltageren mulighed for individuel uddannelsesplanlægning i AMU, og for at få udstedt AMU-uddannelsesbevis(-er) og AMU-kompetencebevis for anerkendte kompetencer, når der er grundlag herfor.
Målgruppe: Individuel kompetencevurdering i AMU retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes arbejdsmarkedsuddannelser, og som ønsker at få vurderet og anerkendt deres realkompetencer i forhold til AMU-uddannelserne.
Beskrivelse:
Dette uddannelsesmål er oprettet udelukkende for at kunne administrere IKV i AMU. IKV i AMU er et selvstændigt program i AMU-systemet. Programmet styres og beskrives udelukkende på lov- og bekendtgørelsesniveau, fordi IKV i AMU ikke er en AMU-uddannelse, dvs. en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i FKB.
Individuel kompetencevurdering i AMU er realkompetencevurdering, der har til formål at give deltageren anerkendelse for dennes viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af AMU-uddannelserne. Uddannelsesinstitutionen anerkender deltagerens realkompetencer i form af en individuel AMU-uddannelsesplan, udstedelse af AMU-uddannelsesbevis(-er) og/eller AMU-kompetencebevis, når der er grundlag herfor.
For en nærmere beskrivelse af formål, mål, tilrettelæggelse, bevisudstedelse m.v. for IKV i AMU henvises til:
- Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med senere ændringer, herunder ved lov nr. 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetencer på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.)
- Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser med senere ændringer
Varigheden for IKV i AMU er op til 5 dage.
Dette mål har samme formål og mål som mål nr. 40081 Individuel kompetencevurdering i AMU - F/I (IKV i AMU - F/I), bortset fra målgruppe og varighed.
Der er stor interesse og pres på blomsterbranchen for at vi skal være mere bære...
Læs mereEn gruppe af AMU-kursister og vvs-lærlinge fra Roskilde Tekniske Skole har i fo...
Læs mereEr I klar til at sikre sund og sikker håndtering af asbestholdige materialer?&n...
Læs mereFå nyt fra os direkte i din indbakke! Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få ...
Læs mere