Dette kursus giver dig kompetencer til at optimere spåntagende bearbejdning på CNC-maskiner med fokus på energi- og ressourceforbrug. Du lærer at indsamle og anvende skæredata til at forbedre bearbejdningsstrategier, skæregeometri og køling. Kurset henvender sig til faglærte, som vil reducere energiforbruget og samtidig øge effektiviteten.
Målgruppe: Kurset henvender sig til faglærte industriteknikere, der arbejder med spåntagende bearbejdning på CNC-maskiner i industrivirksomheder.
Beskrivelse:
Deltageren kan med den opnåede viden:
Anvende viden om sammenhænge mellem bearbejdningsstrategier, skæregeometrier, skærtyper og køling.
Forstå den omsatte energi ved spåntagende bearbejdning på CNC-maskiner og dens indvirkning på processen.
Optimere spåntagende bearbejdning med henblik på at reducere energi- og ressourceforbrug.
Indsamle og analysere data for at dokumentere og forbedre effektiviteten af bearbejdningsprocessen.