Det er vigtigt, at varmesystemerne i bygninger designes og driftes hensigtsmæssigt for at understøtte den grønne omstilling. Korrekt dimensionering, installation og indregulering er vigtigt for at udnytte energien effektivt og højere grad af automatisering gør dette muligt. På kurset lærer du at installere og indregulere og fejlrette styringsautomatik i energianlæg og at vejlede i valg af reguleringssystemer i varmefordelende energianlæg.Søgeord: Indregulering, styring, programmering, reguleringsautomatik, energioptimering, varmekilde, energikilde, energistyring, varmestyring
Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod personer med en vvs-energi-uddannelse/blikkenslageruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer om styringsautomatik i varmefordelende energianlæg
Beskrivelse:
Efter kurset kan deltageren arbejde med styringsautomatik i energianlæg. Det betyder:
Deltageren har kendskab til gældende love og regler og planlægger sit arbejde under hensyn til autorisationslovgivningen, personbeskyttende forhold og sikkerhedskrav.
Deltageren monterer, indregulerer og programmerer reguleringsautomatikudstyr i varmefordelende energianlæg.
Deltageren fejlfinder og fejlretter systematisk på reguleringsautomatiksystemer.
Deltageren kvalitetssikrer og dokumenterer sit arbejde.
Deltageren vejleder kunden i valg af reguleringsautomatiksystemer i varmefordelende energianlæg og instruerer kunden i funktion og drift af reguleringsautomatikudstyr.