Industrien har et behov for at energioptimere og produktionsoptimere hele deres anlæg. Arbejde på og med maskinanlæg skal foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder på PtX- og CCS-anlæg, der bliver mere udbredte som følge af den grønne omstilling. På kurset lærer du at foretage risikovurdering af maskinanlæg samt følge sikkerhedsbestemmelser for arbejde på automatiske anlæg.Søgeord: Forsyningsadskiller, maskinsikkerhed (DS/EN 60204-1), risikovurdering, maskinanlæg, automatiske anlæg, Carbon Capture, grøn omstilling
Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer inden for sikkerhed på automatiske anlæg.
Beskrivelse:
Efter kurset kan deltageren foretage risikovurdering af maskinanlæg samt følge sikkerhedsbestemmelser for arbejde på automatiske anlæg.
I forbindelse med foretagelse af risikovurdering af maskinanlæg betyder det:
Deltageren har indgående viden om Maskindirektivet, standarden for maskinsikkerhed, og de generelle principper for risikovurdering og risikonedsættelse.
Deltageren risikovurderer maskiner eller maskinanlæg i forbindelse med projektering.
Deltageren kvalitetssikrer og dokumenterer arbejdet i forhold til standarden for maskinsikkerhed.
Deltageren kommunikerer med samarbejdspartnere om risikovurderingen.
I forbindelse med at følge sikkerhedsbestemmelserne for arbejde på automatiske anlæg betyder det:
Deltageren kan anvende Maskindirektivet og standarden for maskinsikkerhed og har kendskab til sammenhængen mellem de relevante love, bekendtgørelser, standarder og anvisninger for arbejde på automatiske anlæg. Det gælder også reglerne for maskiners tilslutning til forsyningen, herunder afprøvning før idriftsættelse.
Deltageren kan definere skillepunktet mellem de dele af en elektrisk installation, der er omfattet af krav om autorisation, og de dele, der er omfattet af Maskindirektivet.
Deltageren kender sikkerhedsbestemmelserne for forsyningsadskiller, beskyttelse mod elektrisk stød, dimensionering af materiel til styre- og effektkredse og mærkning samt til krav til teknisk dokumentation og verifikation.
Deltageren har viden om reglerne for udskiftning af komponenter på sikkerhedsrelaterede kredse. Deltageren installerer og programmerer aktive og passive sikkerhedskomponenter, fx lysgitter, lysbom eller sikkerhedsscanner.
Deltageren efterlever Maskindirektivets dokumentationskrav til en maskine.
En gruppe af AMU-kursister og vvs-lærlinge fra Roskilde Tekniske Skole har i fo...
Læs mereEr I klar til at sikre sund og sikker håndtering af asbestholdige materialer?&n...
Læs mereFå nyt fra os direkte i din indbakke! Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få ...
Læs mereOn this course you will learn how to operate and work safely with telescopic ha...
Læs mere