Byggeri, energi og klima

Byggeri, energi og klima

På vej til maskinfører

På vej til maskinfører

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
44489 - Betjening af minidumpere og motorbører

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Betjene minidumpere og motorbører i forbindelse med udførelse af læssearbejde og transport af materialer indenfor bygge- og anlægsområdet.
Anvende en arbejdscyklus der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal og kan inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.
Foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbøger og anvisninger.

Fagnummer: 44489 Betjening af minidumpere og motorbører Varighed: 1 dag Pris, AMU-målgruppe: DKK 208,00 Pris, uden for AMU-målgruppe: DKK 1.320,75
44490 - Betjening af minigravere og minilæssere

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Betjene minigravere og minilæssere i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder udførelse af normale graveopgaver (fx. ved nedgravning af ledninger i fortove, cykelstier og veje samt ved gravning af støberender og grøfteprofiler).
Anvende ekstraudstyr som f.eks. brydningsværktøj, fliseløfter, jordbor, kost til minigrave- og minilæssemaskine og anvende en arbejdscyklus og en graveteknik der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal.
Foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbog.
Inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.

Fagnummer: 44490 Betjening af minigravere og minilæssere Varighed: 2 dage Pris, AMU-målgruppe: DKK 416,00 Pris, uden for AMU-målgruppe: DKK 2.391,50
40844 - Maskinbetjening jordarbejde, grønne anlæg

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte anlægsgartnere der har eller søger beskæftigelse inden for anlægsgartnerbranchen.

Beskrivelse: Deltagerne kan udføre enkle arbejdsopgaver med mindre hydraulisk gravemaskiner, læssemaskiner og rendegravere i forbindelse etablering og renovering af grønne anlæg.
Deltagerne kan vurdere de forskellige typer maskiner og deres anvendelighed til konkrete opgaver inden for anlægsgartnerentrepriser, samt kan anvende en arbejdscyklus og en grave- og læsseteknik, der tilgodeser arbejdssikkerhed og miljøet.
Deltagerne kan inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet og kan efterleve og gøre brug af gældende regelsæt og vejledninger vedr. arbejdets udførelse.
Deltagerne kan udføre daglig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbøger.

Fagnummer: 40844 Maskinbetjening jordarbejde, grønne anlæg Varighed: 5 dage Pris, AMU-målgruppe: DKK 1.040,00 Pris, uden for AMU-målgruppe: DKK 5.017,75
49318 - Nivellering

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Udføre nivellerings- og afsætningsopgaver inden for bygge- og anlægsbranchen med relevante nivellerings- og laserinstrumenter.
Afsætte relative og absolutte koter i henhold til Danmarks Vertikal Referencesystem, DVR 90, både som plus og minuskoter.
Beregne sigteplan ud fra fixpunkter og koter beliggende over og under sigteplan.
Udføre linje- og fladenivellement samt dokumentation i digital målebog.
Foretage højde- og vinkelafsætning i forbindelse med retvinklet fundaments afsætning.
Beregne skråningsanlæg, promillefald, retvinklede trekanter, arealer og rumfang.
Kontrollere instrumenternes præcision gennem simpel praktisk verifikation for at sikre nøjagtighed af de afsatte vinkler og højder.
Udføre arbejdet efter gældende regler om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Fagnummer: 49318 Nivellering Varighed: 5 dage Pris, AMU-målgruppe: DKK 1.040,00 Pris, uden for AMU-målgruppe: DKK 4.159,50
48671 - Teleskoplæsser - Certifikat

Målgruppe: Uddannelsen retter sig medarbejdere der skal føre teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner.

Beskrivelse: Efter gennemført uddannelse og bestået certifikatprøve kan deltageren føre teleskoplæssere i henhold til Arbejdstilsynets bek. nr. 1978 af 27/10/2021
Efter gennemført uddannelse kan deltageren:

- aflæse lastdiagrammer.
- betjene teleskoplæssere sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt herunder teleskoplæssere med krøjefunktion.
- afsætte og optage byrder sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
- vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt og anhugget korrekt, inden der løftes.
- vælge egnet palle-/løftetilbehør.
- gennemføre de eftersyn, som føreren af teleskoplæssere er ansvarlig for.
- tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.
- arbejde med sikkerhed, miljøforhold og arbejdsmiljø efter gældende lovgivning/anbefalinger herunder bæredygtig opgaveløsning i funktionsområdet.

Efter gennemført uddannelse har deltageren kendskab til:
- risici forbundet med arbejde med teleskoplæssere med gafler, mandskabskurv og andre funktionsdele der kan tilkobles en teleskoplæsser.
- risici forbundet med teleskoplæssere, der anvendes til kranarbejde.
- teleskoplæsseres opbygning og sikkerhedsanordninger.
- sikkerhedsanordninger der kræves på teleskoplæssere, der anvendes som kran, men som ikke findes på almindelige teleskoplæssere.
- teleskoplæsseres beregnede anvendelse herunder anvendelsesbegrænsninger.
- stabilitetsforhold og korrekt anvendelse af støtteben.
- jordbundsforhold og underlagets bæreevne.
- korrekt køre teknik herunder afpasning af hastighed og brug af forlæns-/baglæns-/krabbekørsel mv.
- forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed.
- regler for eftersyn og vedligeholdelse af teleskoplæssere herunder smørring af maskinen, forholdsregler ved lækage af hydraulikolie, brud på slanger og rør mm.
- korrekte arbejdsteknikker og bruge anbefalede (lovpligtige) hjælpe- og værnemidler.

Fagnummer: 48671 Teleskoplæsser - Certifikat Varighed: 5 dage Pris, AMU-målgruppe: DKK 1.040,00 Pris, uden for AMU-målgruppe: DKK 5.156,00
47136 - Vejen som arbejdsplads - Certifikat

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.

Beskrivelse: Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.

Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.

Fagnummer: 47136 Vejen som arbejdsplads - Certifikat Varighed: 2 dage Pris, AMU-målgruppe: DKK 416,00 Pris, uden for AMU-målgruppe: DKK 1.496,20

Nyheder

11 / 06 / 2024

Studietur til Færøerne for ventilationsteknikere

En gruppe af AMU-kursister og vvs-lærlinge fra Roskilde Tekniske Skole har i fo...

Læs mere
08 / 05 / 2024

Sikker håndtering af asbestholdige materialer

Er I klar til at sikre sund og sikker håndtering af asbestholdige materialer?&n...

Læs mere
02 / 04 / 2024

Få nyhedsbreve med aktuelle kurser, efteruddannelse og anden information fra Roskilde Tekniske Skole

Få nyt fra os direkte i din indbakke! Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få ...

Læs mere
09 / 10 / 2023

Telehandler certificate 2024 (teaching in English)

On this course you will learn how to operate and work safely with telescopic ha...

Læs mere