- Nogle gange skal man gøre det, der føles rigtigt

8. august 2022
nogle-gange-skal-man-goere-det_0


Efter 25 år i rejsebranchen valgte Schannie Bursøe (Bjæverskov) at skifte karriere. Hun startede uddannelse som blomsterbinder på Roskilde Tekniske Skole.

- Jeg var rigtig glad for at sælge rejser. Men jeg kunne mærke på mig selv, at der skulle ske noget helt andet. Jeg havde brug for at komme væk fra computeren og bruge mine hænder, fortæller Schannie.

Den 7. februar 2022 startede hun på blomsterbinderuddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.

På sporet af blomster

En af Schannies gode veninder ejer en blomsterbutik, og det fik hende på sporet af blomsterbranchen.

- Jeg har altid syntes, at det var spændende og flot, hvad min veninde kunne producere af buketter. Jeg luftede tanken for hende om at gå samme vej, og hun anbefalede mig at tage blomsterbinderuddannelsen på Roskilde Tekniske Skoles blomsterskole, siger Schannie.

Det rigtige valg

Blomsterbinderuddannelsen på Roskilde Tekniske Skole varer 17 uger. Når man som Schannie går fra et job med fast indkomst til at starte ny uddannelse, er der mange overvejelser.

- Før man starter sådan et skifte, skal det selvfølgelig koordineres med familien, og der er også noget med økonomi, man skal tænke over. Men jeg må bare sige, at det var det helt rigtige valg for mig. Det kunne jeg mærke med det samme, da jeg startede på Blomsterskolen Vilvorde. Nogle gange skal man gøre det, der føles rigtigt. Så skal de andre ting omkring én nok flaske sig, siger Schannie.

Da Schannie var færdig med uddannelsen i juni 2022, sendte hun blot en ansøgning til en lokal blomsterbutik og fik ønskejobbet. Efter sommerferien starter hun hos Gamst Blomster i Slagelse.

- Blomsterbranchen efterspørger i høj grad kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det også rart, at vi som skole kan uddanne kompetente folk, der får mulighed for at arbejde i det felt, som de drømmer om, siger Susanne Ogstrup, uddannelsesleder på Roskilde Tekniske Skole.

Topmotiveret undervisning

Schannie har stadig kontakt til de andre deltagere, som var på uddannelsen i foråret. Hun fortæller:

- Vi taler om, at vi faktisk savner at være på skolen, for det var en rigtig god tid. Stemningen og fællesskabet på holdet var rigtig dejligt. Da jeg startede på uddannelsen, tænkte jeg: ”Hvor svært kan det lige være at binde en flot buket”, men jeg er blevet klogere, griner Schannie og fortsætter:

- Der er så mange ting at tænke over, når man bygger en buket eller en krans op. Underviserne på Blomsterskolen er super dygtige til at fortælle om bindeteknikker, kompositioner og valg af materialer, siger Schannie, som afsluttede uddannelsen med et flot 10-tal.

Mere om uddannelsen

Blomsterbinderuddannelsen er en åben uddannelse, der foregår som heldagsundervisning i dagtimerne. Man kan starte to gange årligt – i august og februar. Uddannelsesstedet er blomsterskolen på Roskilde Tekniske Skoles afdeling Vilvorde i Roskilde. Læs mere på www.rts.dk/blomsterbinder 

Nyheder

01 / 08 / 2024

Tre arrangementer om bæredygtig blomsterbranche

Der er stor interesse og pres på blomsterbranchen for at vi skal være mere bære...

Læs mere
11 / 06 / 2024

Studietur til Færøerne for ventilationsteknikere

En gruppe af AMU-kursister og vvs-lærlinge fra Roskilde Tekniske Skole har i fo...

Læs mere
08 / 05 / 2024

Sikker håndtering af asbestholdige materialer

Er I klar til at sikre sund og sikker håndtering af asbestholdige materialer?&n...

Læs mere
02 / 04 / 2024

Få nyhedsbreve med aktuelle kurser, efteruddannelse og anden information fra Roskilde Tekniske Skole

Få nyt fra os direkte i din indbakke! Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få ...

Læs mere
09 / 10 / 2023

Telehandler certificate 2024 (teaching in English)

On this course you will learn how to operate and work safely with telescopic ha...

Læs mere
17 / 05 / 2023

VENT-certifikat på Sjælland

 Nu kan teknikere, som arbejder med ventilation, blive VENT-certificerede ...

Læs mere
03 / 03 / 2023

Fingre i robotterne

Et hold ansatte i træindustrien på Junckers Industrier har været på AMU-efterud...

Læs mere
20 / 02 / 2023

Når Pythagoras bliver til virkelighed på en græsplæne

 Solen skinner på en flot kold og klar dag over en gruppe AMU-kursister, s...

Læs mere